Udenrigsministeriet kommenterer forsvundne høringssvar

”Den danske regering har lagt vægt på, at rapporten udarbejdedes på basis af en bred, national konsultationsproces i overensstemmelse med Menneskerettighedsrådets retningslinjer.”

Sådan hed det i den rapport, som Danmark sidste år afleverede til Danmarks ”eksamen” i menneskerettigheder – den såkaldte UPR-proces. Men udsagnet lå på ingen måde tæt op ad virkeligheden. Hvis den daværende regering havde lagt vægt på den brede, nationale høringsproces, så var det i hvert fald ikke en holdning, der var nået ud til de embedsmænd, der i praksis skrev rapporten.

Aktindsigter viser intet spor af, at de har brugt input fra den brede høringsproces – endsige af de har set dem. Eneste part uden for den ministerielle verden, der har haft synlig indflydelse på den endelige rapport, er Amnesty International, og det var i kraft af deltagelse i en senere høringsrunde, hvor den brede offentlighed ikke var inviteret med.

Jeg har skrevet om sagen tidligere i indlæggene Da Lene Espersen snød ved Danmarks eksamen, Folkets overhørte røst og Vi er ikke engang civilister. Jeg har i mellemtiden anmodet Udenrigsministeriet om en kommentar, og de har forklaret, hvor høringssvarene blev af:

·         Centralt i den første høringsproces var to borgerhøringer i København og Århus, der blev afholdt i september 2010. Udenrigsministeriet opfordrede fagministerierne, der i praksis skrev hvert deres afsnit i rapporten, til at deltage i høringerne. Men ingen af dem fulgte denne opfordring. I stedet rundsendte Udenrigsministeriet et kortfattet referat med nogle af de synspunkter, der kom op på høringerne.

·         Også i Nuuk og Thorshavn blev der holdt høringer, og her var der større forståelse for, at fagministerierne ikke mødte op. Hverken ved aktindsigter i Udenrigsministeriet eller i de to fagministerierne – Justitsministeriet eller Social- og Integrationsministeriet – jeg har søgt aktindsigt i, har der vist sig referater af disse møder fra Grønland og Færøerne. Udenrigsministeriet forsikrer dog, at referaterne er skrevet. Desuden deltog henholdsvis hjemmestyret og landsstyret i møderne, og de kan have taget pointer herfra med i deres egne, skriftlige høringssvar.

·         De borgere, der ikke kunne være med til nogen af de fire offentlige møder, havde i stedet mulighed for at sende skriftlige høringssvar til en mailadresse, der var anført på Udenrigsministeriets hjemmeside. Aktindsigterne i fagministerierne viser kun, at de har modtaget meget ufuldstændige referater af disse de skriftlige hørringssvar. Udenrigsministeriet mener dog, efter at have talt med kolleger i fagministerier, at de skriftlige høringssvar i deres fulde længde har været fremlagt på møder mellem embedsmænd fra de forskellige ministerier. Men i hvert fald i Justitsministeriet og Social- og Integrationsministeriet er høringssvarene i så fald bortkommet, og de er ikke lagt ved akterne.

Thomas Winkler, chef i Udenrigsministeriets Juridiske tjeneste, forklarer, at man selvfølgelig lyttede til offentligheden, men at processen med høringsmaterialet skyldes det tidspres, man arbejdede under. Men Danmark skal næste gang til eksamen i 2015, og det vil give en lejlighed til at gennemføre en bedre proces. Thomas Winkler afviser, at Udenrigsministeriet har andre interesser end at inddrage civilsamfundet i så høj grad som muligt. Tværtimod: Danmark har selv været blandt fortalerne for UPR-processen, så vi skal også være de første til at overholde den.

”Det er kun i Danmarks internationale interesse, at vi bidrager så aktivt som muligt til sådan en proces. Selv om processen er forankret i Udenrigsministeriet, så er det meget få dele af substansen, der ligger hos os. Så det bedste vi kan gøre, er at bede fagministerierne om at inddrage civilsamfundet og relevante aktører bedst muligt, og så at udvise den fornødne selvkritik. Det har vi også gjort,” siger Thomas Winkler.

Allerede næste sommer skal der være en midtvejsevaluering af UPR-processen. I mellemtiden har regeringen lagt ekstra pres på sig selv ved i regeringsgrundlaget at love, at man gennemgår hele bunken af anbefalinger fra andre lande – også de anbefalinger, som Danmark afviste.

Det er en god anledning til også at gå befolkningens høringssvar igennem en gang til, mener Thomas Winkler.

”Fagministerierne har stadig det gamle høringsmateriale, og det er oplagt, at man også inddrager det i de overvejelser, man har. Der er jo tale om en revurdering af nogle af de anbefalinger, vi har modtaget, så det er logisk, at man laver en mini-proces i forhold til det, man gjorde dengang,” siger han.

Thomas Winkler vil ikke på nuværende tidspunkt love for meget om anvendelsen af de gamle høringssvar. Det er i sidste ende regeringen, der tager stilling til, hvad den mener, anfører Thomas Winkler. Men man overvejer en model, hvor man ved midtvejsevalueringen orienterer og rådfører sig med en organisationer fra civilsamfundet. En kreds af disse organisationer har selv har henvendt sig i den anledning.

Institut for Menneskerettigheder havde en særlig rolle med at hjælpe til under UPR-processen. Man indhentede blandt andet udtalelser fra en række offentlige institutioner.

Men kom man på den måde til at legitimere en proces, hvor man regeringen i praksis selv udvalgte hvilke dele af civilsamfundet, den ville lytte til? Anders Buhelt, leder af retsafdelingen i Institut for Menneskerettigheder, siger:

”Det er et legitimt spørgsmål. Vi har til mandat at rådgive regeringen og Folketinget i spørgsmål om blandt andet menneskerettigheder. I det med at være rådgivende ligger jo også, at man ikke er besluttende. Hvorvidt man tager input med fra de høringer, der er blevet afholdt, er en politisk beslutning, som vi ikke har nogen indflydelse på. Men jeg mener ikke, vi er kommet til at legitimere noget, der ikke burde være sket. Jeg mener, det er vigtigt, at vi gik ind som den institution, vi er, og hjalp til, så der var en høringsproces, og så den blev designet på en måde, så den også rent tidsmæssig hang sammen.”

Ander Buhelt anfører, at Institut for Menneskerettigheder udarbejdede sin egen rapport, der på en række punkter havde fokus andre steder end der, hvor regeringens fokus lå. Det fik praktisk betydning i sidste ende, mener han.

”Vi lavede en skematisering af de input, der kom ved borgerhøringerne, og så også af den senere høring af uafhængige organisationer. Det var et stort arbejde, vi lavede i forhold til de diplomatiske korps i Geneve; altså til de stater, der stillede spørgsmål ved eksamenen. Hvis man kigger på de spørgsmål, der blev stillet til Danmark, kan man se, at de var meget bredere end det, der var indeholdt i Danmarks rapport. Det synes jeg mangler på din blog: Erkendelsen af, at processen var bredere end den danske regerings tilgang,” siger Anders Buhelt.

__________________________________________________________________

Satiretegningen er lånt fra Wikispaces.

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Udenrigsministeriet kommenterer forsvundne høringssvar

  1. Hvad er status på UPR midtvejsevalueringen ?

    • Sten Thorup Kristensen says:

      Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg vil sætte på min to do-liste at finde ud af det 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *