Kommunale kontroller på grundlovens kant – eller over

Kommunernes grå kontroller, vol. 1:  ”Jeg er med til at gøre en forskel. Jeg er med til at sætte fokus på, at det her, det er bare ikke ok.”

”Beth” er faglig koordinator i Odense Kommune, og da hun i 2013 var med i DR’s serie Aktion socialt bedrageri, fremhævede hun det principielle aspekt af sit arbejde med at afsløre borgere, der snyder sig til sociale ydelser.

Men en afgørelse, som Indenrigsministeriet kom med i maj, viser, at der også er meget alvorlige principielle problemer i ”Beth’s” eget virke. I den konkrete sag, der er truffet afgørelse i, har hun ifølge ministeriet gennemført en tvangsmæssig kontrol, som af to forskellige grunde var ulovlig.

Sagen er alvorlig, for når en myndighed tiltvinger sig adgang til privat grund uden at have lovhjemmel til det, er der ikke blot tale om lovbrud fra myndighedens side. Der er også tale om et brud på grundlovens paragraf 72 om boligens ukrænkelighed og på borgernes basale menneskerettigheder.

Beth 1Enhver lov vil engang imellem blive brudt, forsætligt såvel som uforsætligt. Men efter alt at dømme er det ikke kun ”Beth” og Odense Kommune, der har tolket en lovhjemmel fra 2003 til at foretage kontroller mod socialt bedrageri alt for vidtgående. Sammenlagt kan der være tale om hundredvis, eller endda tusindvis, af grundlovsbrud over årene.

Odense Kommune anfægter dele af ministeriets afgørelse. Men den lægger nu sin praksis for de pågældende kontroller om. Hvordan de øvrige 97 kommuner reagerer, er usagt.

Denne artikel er den første i en ny serie på Jyske Blog. Serien, “Kommunernes grå kontroller” handler om afgørelsen, om dens konsekvenser og om kommunernes kontroller mod socialt bedrageri.

Den konkrete sag angår en kontrol, der blev udført tilbage i 2010. En sexarbejder havde af en veninde og kollega lånt en lejlighed til at arbejde fra. ”Beth” mødte op sammen med en kollega fra SKAT og tre politifolk. Hun tog omfattende noter om, hvad hun så og hørte under kontrollen. De to sexarbejdere klagede bagefter til kommunen, der afviste al kritik, og endog at der var et forhold, som der formelt set kunne klages over. Sagen gik derfor videre til Statsforvaltningen i Syddanmark, der i sin afgørelse fra juli 2011 gav kommunen medhold på alle punkterne.

Så blev der klaget videre til Indenrigsministeriet, der er højeste myndighed. Og nu, næsten fire år senere, og over fem år efter, at kontrollen fandt sted, er afgørelsen altså kommet.

Ministeriet påpeger tre fejl i kontrollen. For det første havde kontrollanten ifølge ministeriet ikke forinden kontrollen undersøgt tilstrækkeligt, om der var tale om en lejlighed til beboelse eller til erhverv. Det skulle hun gøre, for kontrolhjemlen gælder ikke i boliger.

Denne første fejl er næppe relevant i forhold til bedømmelsen af ret mange andre kontroller. Det var derimod den anden fejl: Kontrollanten konstaterede hurtigt, at sexarbejderen i lejligheden ikke modtog sociale ydelser. Alligevel noterede hun en lang række oplysninger om sexarbejderens personlige forhold og relationer samt om lejlighedens indretning. Ud fra dette konkluderer Indenrigsministeriet, at kontrollen havde et andet formål end det, der er lovhjemmel til. Hjemlen findes i paragraf 12 a i den sociale retssikkerhedslov. Denne giver kommunerne adgang til at gå ind i virksomheder og undersøge, om der her findes modtagere af sociale ydelser, og i givet fald om de også er berettigede til den. Andet kan paragraffen ikke bruges til, så ”Beth” havde intet lovgrundlag for at indhente de oplysninger, hun omhyggeligt noterede ned under og efter kontrollen.

Den tredje fejl var, at disse oplysninger blev gemt. Ifølge Socialministeriet, som udtalte sig i sagen i 2013, må kommunerne kun gemme personfølsomme oplysninger, hvis de er relevante for behandlingen af en sag. Det var disse oplysninger ikke, da der slet ikke var nogen sag. Indenrigsministeriet tager ikke selv stilling til dette tredje punkt, men konstaterer blot, hvad Socialministeriet mener.

For Odense Kommune kommer afgørelsen på enhver måde overraskende. Man havde glemt alt som sagen, og en del af medarbejderstaben er også skiftet ud i mellemtiden, oplyser Jesper Suhr Thomsen, der er leder af kontrol og regres kommunen.

Odense Kommune mener, at første punkt i Indenrigsministeriets afgørelse er er baseret på en misforståelse. Ganske vist blev der i referatet fra kontrollen noteret nogle argumenter for, at der var tale om lokaler til erhverv og ikke til beboelse. Men det var ikke fordi, man forinden havde været i tvivl på det punkt. Via oplysninger fra SKAT og Fyns Politi havde man sikret sig, at det var lokaler til erhverv. ”Det gør vi altid et kæmpe forarbejde for at fastslå,” understreger Jesper Suhr Thomsen.

Men på de øvrige to punkter tager kommunen afgørelsen til efterretning.

”Vi må bare respektere, at der er en myndighed over os, der har tolket loven således, at borgerne under kontrollerne i første omgang kun er forpligtet til at oplyse navn, adresse og fødselsdato, og at vi ikke må spørge yderligere, hvis de ikke modtager sociale ydelser. Vi retter ind og har ændret i vores retningslinjer, så den stemmer med ministeriets afgørelse. Også selv om det gør det svært for os, når vi er ude,” siger Jesper Suhr Thomsen.

Socialt bedrageri”På den pågældende kontrol var det SKAT og politiet, der var tovholdere, og vores medarbejder sagde ikke noget, efter at hun havde præsenteret sig, vist legitimation og fået oplyst af borgeren, at denne ikke modtog sociale ydelser. Vores medarbejder har så opfattet sin notatpligt sådan, at hun skulle tage et referat fra kontrolbesøget. Så det er ikke på nogen måde gjort i ond tro fra hendes side. Men vi tager også til efterretning, at vi i den slags tilfælde ikke må notere andet en navn, adresse og fødselsdato,” fortsætter Jesper Suhr Thomsen. Misforståelsen omkring de omhyggelige notater er ifølge ham blandt andet opstået, fordi det generelt er et krav, at kommunerne noterer de saglige og relevante oplysninger, en borger kommer med. Desuden fremhæver han, at det er pointeret i lovgivningen, at forskellige myndigheder kan samarbejde om kontroller.

I Danmark fører man statistik over mangt og meget, men netop myndighedernes tvangsmæssige kontroller uden retskendelse er der meget få tal på. For så vidt angår kommunernes kontroller på det sociale område er der slet ingen statistik på landsplan. Derfor kan man heller ikke vide, hvor mange kontroller kommunerne har gennemført siden 2003 eller vurdere, hvor stor en del af dem der har været lovstridige efter den afgørelse, der nu er kommet fra Indenrigsministeriet.

Men flere forhold tyder på, at der har været tale om mange ulovlige kontroller. I den konkrete sag var det ikke bare kontrollanten på dagen, der havde misforstået reglerne. Også en lang række andre personer, der må formodes at have kendskab til juraen, har haft lejlighed til at studere forløbet, uden at bemærke noget. Det gælder adskillige jurister og ledere i såvel Odense Kommune som i Statsforvaltningen samt medarbejderne fra SKAT og Politiet, der var med på samme kontrol.

Samtidig har myndighedskontroller i flere tilfælde været emnet for dokumentarserier på både DR og TV2, der har haft kamerahold ude med kontrollanterne. På denne måde er det dokumenteret, hvordan det foregår, og herunder kan man også se praksisser, der er problematiske i forhold til lovgivningen, som den nu er fortolket af Indenrigsministeriet.

Næste artikel i serien handler netop om en sådan kontrolaktion, der er på lovens kant eller over – og som har været vist på tv, uden at journalisterne fra DR stillede spørgsmålstegn ved lovligheden af det, de fik optaget på film.

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

One Response to Kommunale kontroller på grundlovens kant – eller over

  1. Annette says:

    Okay, man kan vel bare sige: Velkommen til Odense! Her gør den offentlige forvaltning, hvad det passer dem – taler af erfaring. Er der en af dem, der ser sig gal på dig, så er du bare fortabt. Jeg fik en fra den offentlige forvaltning som overbo, og efter ca. et år flyttede jeg grundet dette menneskes adfærd. Efter lidt over 2 år i denne by kan man kun sige, det må være det værste sted i hele landet. Indspist og modbydeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *