Efter kommaet

”Med Lov skal Land bygges, men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvedes ingen Lov. Men ingen Lov er jævngod at følge som Sandheden, men hvor der er Tvivl om, hvad der er Sandhed, der skal Loven vise Sandheden.

Var der ikke Lov i Landet, da havde den mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skal Loven gøres efter alles Tarv, at retsindige og fredsommelige og sagesløse kan nyde deres Fred, og uretfærdige og onde kan ræddes for det, der er skrevet i Loven, og derfor ikke tør fuldbyrde den Ondskab, som de har i Sinde.”

Jeg har altid været fascineret over disse første sætninger fra fortalen til Jyske Lov. Det bliver slået fast, at et samfund uden en lov er en utopi. Men i samme åndedrag – kun adskilt af et komma – bliver det også slået fast, at loven ikke er et mål i sig selv. Den er kun et praktisk instrument til så at sige at regulere samfærdslen mellem borgerne, der hvor de ellers støder sammen.

Dette er kernen i begrebet ret. Der er grund til, at man taler om lov OG ret. Det er ikke blot to ord, der betyder det samme, og en lov i sig selv skaber intet retssamfund. Loven skal altid tjene borgerne, og den må ikke blive nogens personlige instrument til at vinde frem her i verden, på bekostning af andre. Det er afgørende, at landets ledere respekterer denne tankegang.

Et ekstremt eksempel til at illustrere det: Da nazisterne i 1935 indførte Nürnberglovene, kunne de, i fuld overensstemmelse med loven, forfølge jøderne. Men det gjorde naturligvis ikke forfølgelsen retmæssig. Det havde det heller ikke gjort, selv om man forestiller sig, at Nürnberglovene var blevet vedtaget af en demokratisk valgt forsamling.

Jyske Lov er fra 1241, men fortalens ædle principper er næppe opfundet til lejligheden. Der er snarere tale om, at det var en allerede etableret tradition, der blev sat ord på. Således har vores forfædre formentligt levet i et ganske avanceret retssamfund, endnu før de lærte sig at skrive, så de kunne fortælle os i dag, hvordan deres samfund i øvrigt var strikket sammen.

Der er en pointe i dette, som er værd at huske i dag: Borgernes retsgarantier er ikke opstået som en særlig luksus ud fra demokratiets og velfærdsstatens økonomiske og mentale overskud. Det er omvendt. Folkestyre og velstand er udviklet ovenpå en årtusindgammel forståelse af, at selv den største konge ikke ejer sine undersåtter, og at retsplejen skal være retfærdig.

Det er en forståelse, der har overlevet i selv de mørkeste perioder af danmarkshistorien. Man kan gyse over de brutale afstraffelsesmetoder i middelalderen. Men inden man kom til straffen, havde man almindeligvis været igennem en tilsvarende proces som i dag, med forsvarer, bevisførelse, vidner og så videre.

Rosenrødt har det naturligvis aldrig været. Vel er der gennem tiden mange, der er blevet dømt på et grundlag, som vi i en eftertid kan se var uholdbart.

Der har heller aldrig været anderledes, end at magthaverne alligevel prøvede at trænge sig ind på borgernes domæne. Det er typisk sket ved, at magthaverne har argumenteret ud fra loven, som de selv styrer. Mens borgerne har argumenteret ud fra retten, som har en ganske anderledes universel karakterer.

En pudsig illustration af det findes over indgangen til Byretten i København. Her står der: ”Med lov skal man land bygge” – og så slutter citatet, noget usædvanligt, lige inden kommaet. Hvilket stort set vender budskabet fra Jyske Lovs fortale på hovedet. Budskabet var jo netop, at det var den enkeltes ret, det handlede om, mens loven kun var et instrument.

Lige nu står vi i Danmark i en situation, hvor magthaverne i den grad har fat i den lange ende i det evindelige tovtrækkeri med borgerne. Vi skal mindst hundrede år tilbage for at finde en tid, hvor befolkningen havde mindre retssikkerhed, end den har nu.

At det forholder sig sådan kan naturligvis ikke dokumenteres gennem nogen statistik. Så det må foreløbigt stå som et rent postulat fra min side. Men for eksempel den aktuelle sag med lækagen af Helle Thorning-Schmidts skatteoplysninger illustrerer, hvad jeg mener.

Én ting er, at folk meget tæt på, om ikke i, den tidligere regering øjensynligt har begået et alvorligt brud på en borgers rettigheder. Det er naturligvis galt, men den slags sker dog med jævne mellemrum i politiske systemer.

På et principielt plan er det langt værre, at overgrebet mod denne borgers rettigheder først blev taget alvorligt, da hun blev statsminister. Før hun blev statsminister, lå fokus snarere på at få hende ned med nakken ved hjælp af de personoplysninger, der blev afsløret ved lækagen.

Det er præcis sådan, det ikke skulle fungere. Borgernes rettigheder skulle ikke være afhængige af, om de har magt eller ej.

Der kan kun være en statsminister i Danmark. Denne blog handler om retssikkerheden for alle dem, der ikke er det.

 

Læs om Jyske Lov hos Middelalderinfo og Wikipedia.

Foto: Torben Svane.

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , . Bookmark the permalink.

5 Responses to Efter kommaet

  1. Thomas Haugaard Jensen says:

    Fint initiativ og godt oplæg.

    Men jeg studsede ved en formulering “Lige nu står vi i Danmark i en situation, hvor magthaverne i den grad har fat i den lange ende i det evindelige tovtrækkeri med borgerne.”

    Hvem er magthaverne efter din opfattelse?

  2. Sten Thorup Kristensen says:

    Jeg sigter til den højeste magt, dvs valgte politikere og det embedsværk, de sætter til at udføre deres beslutninger.

  3. Torben Svane says:

    Er der nogen der ved hvorfor citatet slutter?
    Der er da ellers plads nok på den bygning.

    • Sten Thorup Kristensen says:

      Jeg er blank. Men der er åbenbart tænkt over det, for citatet er tilrettet, så det lyder stærkere. I originalteksten hedder det “Med Lov skal Land bygges”, men på retsbygningen står der “Med lov skal man land bygge”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *