Dumping af borgerrettigheder

I dag er det 1. maj, og politikere fra venstre side i Folketinget vil rundt omkring i landet holde taler for større eller mindre forsamlinger. Mange af disse politikere vil særligt fremhæve ét konkret resultat af magtskiftet sidste efterår. Nemlig den indsats mod såkaldt social dumping, som regeringen har aftalt med Enhedslisten.

Det vil sikkert også være et populært budskab, for der er for tiden høj arbejdsløshed blandt byggefolk, og mange af dem var i forvejen bekymrede for den konkurrence, de bliver udsat for fra østeuropæiske kolleger, der er villige til at acceptere en lavere løn.

Men der er nogle alvorlige ulemper ved denne indsats – ulemper, som politikerne næppe vil fortælle om blandt faner, kaffekopper og håndbajere: For det første er indsatsen efter alt at dømme i lodret strid med lands lov og ret. For det andet inkluderer den en lovændring, der vil gøre det muligt for Skat og politiet at gå ind i private hjem – uden dommerkendelse.

Indsatsen består af kontroller gennemført af Skat, Arbejdstilsynet og politiet. De går sammen ud på byggepladserne for at finde lov- og regelbrud fra udenlandske byggefirmaer, eller fra danske virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft.

Kontrollerne blev sat i værk i begyndelsen af marts, og i den anledning udsendte de tre involverede ministre – beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, skatteminister Thor Möger Pedersen og justitsminister Morten Bødskov – en fælles pressemeddelelse. Sidstnævnte udtalte:

”Jeg lægger stor vægt på, at politiet indgår i et målrettet samarbejde med både SKAT og Arbejdstilsynet, så myndighederne kan gå direkte efter de arbejdspladser, hvor vi ved, at der findes illegal arbejdskraft. Politiet kan således bidrage med nyttig, efterforskningsbaseret viden, som kan bruges til at målrette aktionerne mod social dumping i endnu højere grad. Politiet vil samtidig tage sig af sager, hvor udenlandske medarbejdere ikke har arbejds- eller opholdstilladelse.”

Morten Bødskovs problem er, at politiet slet ikke har lov til at deltage fast i den slags kontroller, hvor myndigheder uden retskendelse tiltvinger sig adgang til private hjem eller virksomheder. Det er kun Skat og Arbejdstilsynet, der har den slags hjemler. Politiet kan kun deltage, hvis der er en begrundet formodning om, at de andre myndigheder vil blive nægtet at udføre kontrollerne.

Jeg beskrev i mit forrige indlæg, hvordan de daværende skatteministre Casten Koch og Ole Stavad højt og helligt lovede, at politiet ikke havde andre opgaver, dengang i slutningen af 90’erne, hvor Skats lovhjemmel til at foretage kontroller blev indføjet i loven. Ole Stavad formulerede det sådan, at politiet kun skulle med i ekstraordinære situationer.

Jan Pedersen, professor dr. jur. ved Aarhus Universitet, var blandt dem, der allerede advarede om de mulige konsekvenser, dengang SR-regeringen justrede lovgivningen om skattemyndighedernes kontroladgang. I dag mener han, at politiets faste deltagelse i kontrollerne er strid med den retstilstand, som Ole Stavad støbte ind i beton med sine gentagne løfter til Folketingets skatteudvalg i 1999.

”Det, som Morten Bødskov udtaler i pressemeddelelsen, svarer ikke ret godt til det, som Ole Stavad har oplyst over for Folketinget. Ministersvarene udtrykker retsstillingen meget klart. Politiets opgave er at overvinde forhindringer, men det skal der være en konkret anledning til det. Man kan ikke bare rykke fast ud med politiet,” siger Jan Pedersen.

Jeg har spurgt Rigspolitiet, hvordan det alligevel kan lade sig gøre, at politiet er med hver gang, når der bliver gennemført kontroller mod social dumping. Svaret er, at man altid betragter den slags kontroller som ekstraordinære.

Men ud over at den forklaring rent sprogligt ikke hænger sammen, er den heller ikke tilnærmelsesvist sand. Jeg har også fået aktindsigt i de forskellige myndigheders arbejde med at udforme den konkrete model for kontrollerne mod social dumping. Det foregik i al hast hen over finanslovsforhandlingerne i november og december sidste år. Og her fremgår det klart, at der er et ganske andet mål med politiets tilstedeværelse end at sikre adgang til byggepladserne.

I det notat, som cirkulerede mellem embedsmændene, mens man udarbejdede den præcise model for kontrollerne, er der afprøvet flere forskellige formuleringer om politiets rolle. En af dem lyder: ”Politiet inddrages med henblik på at sikre hurtig opfølgning, såfremt der er grundlag for at iværksætte sanktioner eller skridt til retlig sikring af tilgodehavender.” Den endelige formulering blev: ”SKAT og politiet indgår i udrykningsenhedernes indsats bl.a. for at sikre en hurtigere og mere effektiv sanktionering ved lovovertrædelser”.

Så politiet deltager altså i tvangsindgreb uden dommerkendelse, uden at have nogen lovhjemmel til det. Dette problem kunne Morten Bødskov og hans ministerkolleger dog muligvis løse ved at få vedtaget en lov, der giver lovhjemlen.

Anderledes indviklet er et andet element i kontrollerne mod social dumping. Det handler om det såkaldte specialitetsprincip, der går ud på, at myndigheder kun må bruge deres magtmidler inden for hvert deres forvaltningsområde. Hvilket skal sikre, at regering og myndigheder ikke misbruger samme magtmidler til at forfølge borgere, de af andre grunde har noget imod.

Hvis regeringen en dag skulle få en særlig modvilje mod de rødhårede, kunne den i princippet få skovlen under dem ved med særlig nidkærhed at håndhæve lovgivningen over for borgerne med rødt hår. Færdselspolitiet kunne for eksempel give bøder til rødhårede cyklister, der kørte over for rødt, mens det lod borgere med andre hårfarver slippe. Men kun i princippet, for det er den slags, specialitetsprincippet sætter en stopper for.

Kontrollerne mod social dumping retter sig mod bl.a. skattesnyd og brud på arbejdsmiljøloven. Begge dele er myndighederne i deres gode ret til at gribe ind over for – også ved hjælp af tvangsindgreb uden dommerkendelse.

Men hvis det reelle formål er at bekæmpe grupper af borgere, der i udgangspunktet overholder loven, så stiller sagen sig ganske anderledes. Og det er der ganske meget, der tyder på, at den gør.

”Social dumping” er udelukkende et politisk begreb. Da der er fri løndannelse i Danmark, er der, på nær i nogle få undtagelsestilfælde, juridisk set ikke noget, der hedder underbetaling. Hvis et område er omfattet af overenskomster, skal de naturligvis overholdes. Men det er ikke noget, der angår regeringen eller myndighederne.

Der er konkrete grunde til, at man ikke bare fastsætter en mindsteløn i lovgivningen. Blandt andet ville det svække den rolle, arbejdsmarkedets parter har i den danske model, hvis statsmagten blander sig i løndannelsen. Men netop i henseende til udenlandske håndværkere er den frie løndannelse ubekvem.

Men Enhedslisten lagde i forbindelse med finanslovsforliget ikke skjul på, at det var ”underbetalingen” – som altså i sig selv er fuldt lovlig – man var ude efter.

”Der går tusindvis af danske håndværkere arbejdsløse, fordi der er nogle arbejdsgivere der ser en fidus i at importere underbetalt arbejdskraft under kummerlige vilkår. Det vil vi ikke stå model til,” udtalte ordføreren Finn Sørensen i forbindelse med aftalen med regeringen om at bekæmpe social dumping.

En udtalelse fra et forligsparti hverken forpligter eller miskrediterer regeringen. Men embedsmændene, der udformede kontrolindsatsen, var heller ikke i tvivl om, at det var Enhedslistens politiske ønske, man skulle opfylde. I det notat, der åbnede kommunikationen mellem embedsmændene, hedder det under overskriften ”Problem”:

”Enhedslisten har tilkendegivet, at de vil rejse social dumping som et tema under forhandlingerne om finansloven for 2012. Det bemærkes, at fagbevægelsen også har stor fokus på social dumping, som således også kan forventes at blive et tema under de forestående trepartsforhandlinger.”

Ole Christensen, socialdemokratisk EU-parlamentsmedlem, var på samme spor i et debatindlæg i Dagbladet Børsen den 12. marts.

”Gennem landsdækkende razziaer har regeringen indledt kampen mod underbetalt udenlandsk arbejdskraft og skuffeselskaber,” skrev han.

Og hvis det ikke var nok, så er skatteministeren også klar i mælet i de tre ministeriers fælles pressemeddelelse:

”Det (er) en central politisk opgave at sikre, at de danske virksomheder ikke også skal slås med unfair konkurrence fra udenlandske virksomheder eller miste ordrer, fordi andre danske virksomheder hyrer udenlandsk arbejdskraft på klart ringere vilkår, end hvad der gælder for danske medarbejdere. Derfor er jeg meget tilfreds med, at den styrkede indsats nu vil sætte et klart fokus på, at alle virksomheder, danske og udenlandske, skal leve op til reglerne,” udtalte han.

På baggrund af det sidste citat mener advokat Christian Harlang, at aktionerne udgør et klart brud på specialitetsprincippet.

”Jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er nogen i embedsværket, der stopper ministeren. Det er meget, meget mærkeligt. Hvis man overtræder specialitetsprincippet, er det ofte udtryk for en magtfordrejning,” siger Christian Harlang.

Indsatsen er indtil nu foregået på byggepladser, der er ejet af virksomheder og institutioner. Men mange af de firmaer, som regeringen og Enhedslisten gerne vil ramme, arbejder i private hjem. Dér har indtil videre kun Arbejdstilsynet kontrolbeføjelser, og det er hidtil foregået stille og roligt, og meget sjælendt med politiets deltagelse.

Men det vil regeringen lave om på med et lovforslag, der er på vej gennem Folketinget. Det skal også give Skat ret til at gå ind på privat grund – dog ikke ind i selve hjemmene, men i for eksempel haver og indkørsler. Hvis regeringen tolker politiets hjemler som hidtil, vil politiet altså som fast praksis følge med.

Og så har man følgende situation: Politiet går, uden nogen dommerkendelse, ind på privathjemmets grund hos borgere, som politikerne af helt andre grunde end de formelt juridiske ønsker at få ram på, i håb om at finde ud af, at disse borgere har begået handlinger, man kan straffe dem for.

Fortsat god 1. maj.

__________________________________________________________________

Villy Søvndals 1. maj-tale blev lækket før tid og bragt i Politiken. I talen bliver netop kontrollerne mod social dumping fremhævet som et af de markante resultater, regeringen har opnået.

Forslaget om Skats lovhjemmel til at foretage kontroller uden dommerkendelse ved private hjem findes på Skatteministeriets hjemmeside.

Mette Frederiksen og Thor Möger Pedersen brugte den første kontrolaktion i marts som photo opportunity. Billedet er hentet på Mette Frederiksens væg på Facebook.

Se også fotograf Keld Navntofts fortrinlige billede fra samme lejlighed – det blev brugt til BT’s dækning af den første kontrolrunde. Bemærk, at journalisten også har forstået det sådan, at kontrollerne skal afdække ”unfair konkurrence på lønområdet”.

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *