Du er også selv indberettet for hvidvask

Britta Nielsen, der angiveligt benyttede sin stilling i Socialstyrelsen til over et par årtier at stjæle mindst 111 mio. kroner fra satspuljerne, må i sit sydafrikanske eksil fundere over, om hun har været heldig eller uheldig i sin gerning.

Det var selvfølgelig uheldigt for hende, at Socialstyrelsen blev udflyttet, i hvilken forbindelse man ryddede op i nogle systemer og opdagede tyveriet. Men omvendt har hun været heldig med, at kontrolsystemerne svigtede gennem så mange år i træk, at hun nåede at udleve mange af sine ambitioner.

Særligt heldig var hun med, at ved den lejlighed, hvor myndighederne faktisk blev ledt på sporet, forlod de det hurtigt igen. Som det kom frem i denne uge, havde Danske Bank allerede i 2012 indberettet de usædvanlige bevægelser på hendes konti.

Nyheden skabte lidt tiltrængt medvind for Danske Bank, der er under heftig beskydning for at have overtrådt hvidvaskloven i sin estiske filial. I Britta Nielsen-sagen virkede bankens procedurer efter hvidvaskloven, og det kan man så, alt efter smag og behag, glæde sig over.

Men det er også en eftertanke værd, for det er naturligvis ikke kun Britta Nielsens konti, bankerne overvåger for, om bevægelserne på dem kan have sammenhæng med ulovligheder. Det er vores alle sammens konti, og antallet af indberetninger til Bagmandspolitiets hvidvasksekretariat er over de seneste årtier eksploderet.

I 2003 var der i alt 366 indberetninger fra banker, revisorer, advokater og andre virksomheder, der har at gøre med finansielle transaktioner. Fire år senere, i 2008, var det firedoblet til 1553 indberetninger. I 2013 var det igen næsten firedoblet, til nu 5166 indberetninger. De seneste tal, fra 2017, viser endnu en firedobling.

Af de 24.911 indberetninger i 2017 kom de 18.463 fra bankerne og omhandlede 1.146.502 transaktioner. Og det er altså blot i løbet af et enkelt år.

Det tal er så forbløffende højt, at der er en stor sandsynlighed for, at også dit navn ligger i hvidvasksekretariatets arkiver, som enten modtager eller afsender i en mistænkelig transaktion.

Den gode nyhed er, at det ikke betyder, du er kriminel. At en transaktion er mistænkelig, er ikke ensbetydende med, at den indgår i et lovbrud – og selv om den gør, kan det også nemt, som i Britta Nielsen-sagen, gå sådan, at myndighederne ikke har tid til at behandle informationen om den.

Den dårlige nyhed er, at selve processen markerer, at vi har mistet en borgerrettighed, som er nævnt i grundlovens paragraf 72: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”

Med hvidvaskloven er staten inde i vores mest private gemmer, nemlig vores bankkonti, og de kan gøre det i meget stort omfang, og uden den i grundloven nævnte retskendelse. Man synes endda ikke at have gjort sig den ulejlighed så i det mindste at vedtage en ”særegen undtagelse”. Hvidvaskloven, i hvert fald i sin seneste version fra 2016, nævner end ikke grundloven i denne sammenhæng.

Tricket er, at man lader bankerne gøre det praktiske arbejde med overvågningen, i stedet for at politiet gør det selv.  På den måde vurderer man åbenbart, at borgernes rettigheder over for staten falder bort. Men for borgerne er resultatet naturligvis det samme, uanset om det er politiet selv, der går ind i deres private gemmer, eller om det pålægger andre denne opgave.

Og det bliver endnu værre: I lovændringen fra 2017 skiftede man fra en regelbaseret til en risikobaseret håndtering af hvidvaskindberetninger. Det er tænkt som en tiltrængt lettelse af den enorme administrative byrde, som det havde udviklet sig til for både virksomheder og myndigheder. Men det indebærer også et tab af retssikkerhed, for mindre firkantede regler har også den effekt, at borgerne ikke kan få et klart svar på, om en transaktion bliver betragtet som mistænkelig.

Heller ikke de virksomheder, som skal foretage indberetningerne, kan med den risikobaserede tilgang vide sig sikre på, om de bagefter vil blive bebrejdet at indberette for lidt. Og med de problemer, som Danske Bank er kommet ud i, kan man have en mistanke om, at den administrative lettelse er blevet det modsatte – at bankerne hellere indberetter for meget end for lidt.

I dækningen af Britta Nielsen-sagen viser medierne ofte et billede af hendes hus i Hvidovre. Det har en fascinationskraft – ikke fordi huset bærer præg af den velstand, hun angiveligt havde stjålet sig til, men netop fordi det er så almindeligt. Det bliver klart anskueliggjort, at forbryderen også kan være din nabo.

Men dén pointe har altså også en anden kant: At almindelige mennesker, der lever deres almindelige liv – ikke bare din nabo, men også dig selv – bliver overvåget gennem nogle systemer, som ingen kan gennemskue.

 

 

Kilder:

Finans.dk: Bagmandspolitiet blev advaret mod svindelmistænkte Britta Nielsen

Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (2016)

Hvidvasksekretariatets årsberetning 2008

Anklagemyndigheden: Underretninger og videregivelser 2017

Danmarks Riges Grundlov

This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *