Det står med brede bøge (men uden borgerrettigheder)

Enhver dansk udenrigsminister, der får besøg af kolleger fra ikke-vestlige lande, forventes at holde et foredrag om menneskerettigheder. Og så må man jo tro, at Danmark har sin egen sti ren – at her hos os er borgernes basale rettigheder klippefast forankret i en forfatning, der nidkært bliver beskyttet af domstolene.

Men sådan er det ikke. Faktisk er det lige omvendt: Demokratiet og dets institutioner er i vidt omfang beskyttet af grundloven, og det samme er for eksempel trosfriheden. Men når det kommer til borgerens forhold til myndighederne, skiller Danmark sig ud fra de lande, vi normalt sammenligner os med, ved netop at have meget få forfatningsmæssigt garanterede rettigheder.

Vi har rettigheder, men de er ikke mere klippefaste, end at 90 folketingsmedlemmer kan fjerne dem i morgen. Og der er ganske ofte 90 folketingsmedlemmer eller flere, der kan finde sammen om den slags love.

Forholdet skyldes en kombination af to faktorer, forklarer Pernille Boye Koch, ph.d. i forfatningsret ved Københavns Universitet: For det første at grundloven er så vanskelig at ændre, og for at det andet at de relevante paragraffer i grundloven er så gamle, at det er meget svært at tolke dem i en nutidig sammenhæng.

”De danske frihedsrettigheder i grundloven er meget sporadiske og giver en ret ringe beskyttelse i forhold til det, man finder i de internationale menneskerettigheder. Dét kan man sige ret firkantet. Vi får i langt de fleste tilfælde en bedre beskyttelse i de internationale konventioner, end vi får i vores egen grundlov,” siger Pernille Boye Koch.

Det er i grundlovens kapitel 8, at man skal lede efter de paragraffer, som grundlovsgiverne muligvis har tænkt som en begrænsning af lovgivernes magt over for borgerne. Paragraf 71 siger, at den personlige frihed er ukrænkelig. Paragraf 72 siger, at boligen er ukrænkelig. Paragraf 73 siger, at ejendomsretten er ukrænkelig. Og så videre.

Men i alle disse paragraffer er der også formuleringer om, at principperne kun gælder, med mindre noget andet er vedtaget ved lov eller gavner det almene vel. Det giver paragrafferne elastik.

Og ordlyden stammer i de fleste tilfælde helt tilbage fra den allerførste grundlov fra 1849. Dengang var grundlovsgiverne mest af alt optaget af at fravriste magten fra kongen og adelen, og samtidig skulle de i krig mod de onde tyskere i Slesvig og Holsten, der ønskede uafhængighed af Danmark.

Der var med andre ord nok andet at se til, og hvad grundlovsgiverne mente om en tænkt situation halvandet hundrede år senere, hvor Roskilde Kommune tvangsopkøber en mark fra én virksomhed for at stille den til rådighed for nabovirksomheden, er mere end svært at vide – og det er heller ikke nødvendigvis relevant.

”Der er en stor diskussion om, hvor meget man skal tillægge det, som grundlovsfædrene havde i hovederne, af betydning i en nutidig verden. Når man har redigeret grundloven, så har man ikke luget i gamle bestemmelser, og derfor er der nogle formuleringer, der er vældigt forældede. Det har betydet, at når man har fortolket bestemmelserne, både i Folketinget og hos domstolene, så har man gjort det ud fra et nutidigt behov og en nutidig politisk sammenhæng,” siger Pernille Boye Koch.

Løsningen er altså blevet, at Folketingets flertal suverænt bestemmer, hvor grænsen går mellem ukrænkelighed og hensynet til det almene vel – som defineret af Folketinget selv.

Derfor er der, trods ejendomsrettens angivelige ukrænkelighed, en meget vidtgående praksis for, hvornår staten eller en kommune kan ekspropriere ejendom. Ligesom der er en meget vidtrækkende praksis for, hvornår man fængsler folk, og hvornår diverse myndigheder går ind i folks hjem eller virksomhed uden retskendelse. I praksis er der meget lidt beskyttelse at hente for borgerne i grundlovens ord om henholdsvis den personlige friheds og boligens ukrænkelighed.

Det sidste hører som nævnt hjemme i grundlovens paragraf 72. Den siger: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”

Spørgsmålet er imidlertid, om paragraffen skal forstås sådan, at myndighederne kun i undtagelsestilfælde må foretage husundersøgelse, åbne post og så videre – eller om den i stedet giver politikerne en praktisk brugervejledning til, hvordan de skal gøre, hvis de vil foretage husundersøgelser og åbne borgernes post.

Under alle omstændigheder er der nu nogle hundrede love, der hjemler ”særegne undtagelser”, og i skrivende stund er mindst en mere på vej gennem Folketinget.

”Grundlovens paragraf 72 har for så vidt ikke noget materielt indhold. Den beskriver kun en proces; en form. Den siger ikke noget om, hvor meget der skal til, eller hvornår det er rimeligt at kræve en retskendelse. Derfor er det ikke nogen særlig effektiv beskyttelse, i forhold til det man for eksempel har i den europæiske menneskerettighedskonvention,” siger Pernille Boye Koch.

Men hvorfor går domstolene så ikke ind og trækker nogle streger i sandet? I andre lande, som i Tyskland, USA og Norge, går højesteret jævnligt ind og underkender love, eller underkender en praksis, som de lovgivende forsamlinger ellers lige havde givet tilladelse til.

”Så snart dommerne går ind i den slags sager, så får de en mere retsskabende effekt. Det er man ikke glad for, for det synes man er at blande sig i noget politisk. Det er sådan set meget sympatisk, for dommerne har jo heller ikke samme politiske legitimitet. Det er ikke dem, vælgerne har stemt på. I den henseende spiller det også ind, at det er så svært at ændre på grundloven. Hvis danske domstole går ind og underkender en lov, så sætter man lovgivningsmagten helt skakmat. I Norge, for eksempel, kræver det kun to tredjedeles flertal i Stortinget at ændre forfatningen, og så har de et modtræk – de kan argumentere bedre og få samlet flertallet. Men det kan man i praksis ikke i Danmark,” siger Pernille Boye Koch, der også personligt ærgrer sig over, at grundloven er så fastlåst.

”Min mere retspolitiske holdning er, at vi skal se at få ændret den grundlov. Jeg synes, det er et problem, at vores nationale dokument, som har størst demokratisk betydning og legitimitet, reelt ikke har nogen betydning længere, fordi det er så forældet og så udvandet. Bestemmelserne om menneskerettigheder er blandt dem, der allermest trænger til at blive revideret,” slutter Pernille Boye Koch.

__________________________________________________________________

Se kapitel 8 i den oprindelige grundlov fra 1849, og sammenlign med samme kapitel i den nugældende grundlov fra 1953.

Det seneste skud på stammen over lovgivning, der giver ”særegen undtagelse” til at bryde boligens ukrænkelighed, er omtalt i indlægget Mytologien om den onde indvandring. Læs også indlægget Til brug for en enkelt sag om de seneste års udvikling i den type lovgivning.

Trods grundlovens ord om den personlige frihed bliver der fængslet stadigt flere, uden at der foreligger bevis for, at de har overtrådt loven. Læs om det i indlægget Et spørgsmål om følelse.

De to øverste billeder er fra den meget omtalte grund i Roskilde, som kommunen vil ekspropriere, primært af hensyn til Roskilde Festivalen. Grundens ejer, Keld Bjergegaard fra PlanteRiget, står ved et af de markeringsflag, som kommunen har sat op i forbindelse med ekspropriationssagen. Flagene har ringe praktisk betydning i en tid med digitale kort, men loven kræver stadig, at de skal være der.

Foto: Torben Svane.

This entry was posted in Ikke kategoriseret and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *